Naboskabet indvies. I september 2006 blev værktøjet Naboskabet indviet ved en stor reception i KAB. Værktøjet kan ses på hjemmesiden www.naboskabet.dk.
Eftermålingen var planlagt til at skulle løbe af stablen i foråret 2006, men da etableringen af de nye projekter i begge boligområder af forskellige årsager blev udskudt, valgte projektgruppen også at udskyde eftermålingen. Eftermålingen blev følgelig gennemført i august i ugerne 32 og 33. Det skulle dog vise sig, at boligområdet i Nordvest yderligere var blevet forsinket med deres renoverings- og gårdprojekter, hvorfor eftermålingen i første omgang alene måtte omfatte Vesterbro Karreen. Eftermålingen i Nordvest kvarteret afventes gennemført i løbet af foråret 2007.
Eftermålingen er en del af projektets fase 4, hvor formålet er at afprøve og udbygge redskabet med afsæt i resultaterne fra de to medvirkende boligområder, samt at undersøge - og derved måle - boligområdernes 'egne' muligheder for at øge den sociale kapital.
Eftermålingens kvalitative dataindsamling har koncentreret sig omkring samtaler med i alt 10 beboere fra Vesterbro karreen. Samtalerne omhandlede beboernes oplevelse af at bo i boligområdet, for derved at indkredse deres oplevelse af den sociale kapital - og eventuelle ændringer ved den sociale kapital som følge af interventionsprojektet.
Det samme har været formålet med eftermålingens kvantitative dataindsamling. I alt 49 besvarelser blev samlet ind med en svarprocent på 47%. Denne svarprocent er en anelse lavere end ved førmålingen.
De samlede resultater for før- og eftermåling i fase 4 vil blive offentliggjort i forbindelse med projektets afslutning i september måned 2006.
Samarbejde med ph.d.-studerende Bella Marckmann, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Projektet har pr. 1. december indledt et samarbejdet med Bella Marckmann, der er igang med at lave en ph.d.-afhandling om øko-samfund i Danmark.
I forbindelse med afhandlingen vil Bella bruge social kapitalbegrebet som ét af perspektiverne på øko-samfund. Bella vil måle den sociale kapital ved at bruge dele af det spørgeskema, som projektet Social Kapital i Boligområder har udarbejdet.
2. test.
Anden test af spørgeskemaet igangsattes januar 2005. Ialt 11 boligområder var involveret testen:Tingbjerg I-II, Tingbjerg I-V, Utterslevhuse, Herlev Kollegiet, Halkær, Stenløsebo, Baunevangen, Fasanvænget, Domus Vista, Helsingør Boligselskab og Fiskedamsvej.
I en enkelt boligafdeling stod repræsentanter fra boligområdet selv for dataindsamlingen. I testen kunne beboerne besvare spørgeskemaet på to forskellige måder. Enten ved at lade sige telefoninterviewe eller ved at få udleveret et link og password til spørgeskemaet, der også var tilgængeligt på internettet. Desuden havde beboerne i Domus Vista og Tingbjerg mulighed for selv at udfylde spørgeskemaet på en stationær touch-pc, der var opstillet henholdsvis på ejendomskontoret og i det nærliggende supermarked. Testen løb i januar og februar 2005.
Ialt 747 beboere deltog i testen og svarprocenten blev 78% for besvarelserne over internettet og 46% for besvarelser via telefonen.
3. test.
I maj måned 2005 indledtes tredje test af det foreløbige redskab til måling af og anbefalinger i forhold til social kapital i boligområder. I testen blev der anvendt flere forskellige metoder til besvarelse af spørgeskemaet, afhængigt af det enkelte boligområdes ønsker og ressourcer. Testen løb i maj 2005.
Arbejdet i fase 3 knyttede sig primært til den elektroniske udvikling af redskabet til måling af sociale kapital. Der blev således i fase 3 udviklet en første udgave af redskabet, og det var dette redskab, der i denne fase blev testet i i alt 8 boligområder.
Dels blev redskabets tekniske funktionalitet, herunder brugergrænsefladen og brugervenligheden, testet. Dels blev redskabets anbefalinger, herunder deres indhold og opbygning, testet. Viden om testen af redskabet blev indsamlet ved hjælp af kvalitative interview gennemført efter boligområdernes brug af redskabet.
Endvidere blev der i boligområderne indsamlet besvarelser fra beboernes ved hjælp af redskabets spørgeskema. Disse besvarelser udgjorde fasens kvantitative data. Disse data blev anvendt til yderligere validering af redskabets spørgeskema og skalaer. Boligområderne deltog under forskellige forudsætninger. Nogle boligområder indsamlede selv data, med stort set alt hvad det indebar af information til beboerne, indsamling af besvarelser mv., mens andre boligområder alene stod for rent praktiske anliggender, som primært omfatter omdeling af spørgeskemaer.
I alt 422 svar blev indsamlet fra boligområderne i fase 3. Svarprocenterne varierede stærkt boligområderne imellem, og var generelt forholdsvis lave set i forhold til de andre faser. Dette var ikke overraskende, idet dataindsamlingen i de foregående faser blev varetaget af Rådgivende Sociologer. Dataindsamlingen i fase 3 gav derimod et mere realistisk billede af, hvilke svarprocenter man som bruger af redskabet kan forestille sig at opnå. Dataindsamlingen blev således gennemført med så minimal hjælp fra projektgruppen som muligt. Samlet set var svarprocenten på 33% mod 53% i fase 1 og 63% i fase 2.
4. test.
I august 2005 indledtes fjerde test, som var baseret på interventionsprojekter i to forskellige boligområder i Københavnsområdet. Det drejede sig for det første om en karree på Vesterbro, som består af fire mindre andelsboligforeninger samt en privat udlejningsforening. For det andet indgik en karree i Nordvest, og i den forbindelse blev der indgået et samarbejde med FSB bolig, der ejer og administrerer Nordvestkarreen.
Formålet med fase 4 var at afprøve redskabet i de to boligområder, hvor der blev igangsat interventioner, at afprøve, udbygge og kvalificere anbefalingerne med afsæt i resultaterne fra de to boligområder og endvidere at undersøge boligområdernes 'egne' muligheder for at øge den sociale kapital. Derfor var det en forudsætning for fasen, at boligområderne på almindelig vis - dvs. ikke som en følge af projektet kunne søge midler til at udvikle sig. Det kunne fx dreje sig om muligheden for at få tildelt gårdrenovering af Københavns Kommune eller midler afsat i boligområdets budget.
Fjerde test bestod af hhv. en førmåling og en eftermåling, i hvilke der blev indsamlet såvel kvalitative som kvantitative data. De kvalitative data i både før- og eftermåling bestod af ialt godt 40 samtaler med beboere i de respektive boligområder, mens de kvantitative data i både før- og eftermålingen blev baseret på en måling ved hjælp af redskabet, blandt samtlige beboere i de respektive boligområder. Fjerde test løb fra august til og med september 2005. Førmålingens kvantitative dataindsamling forløb over oktober og november måned. I alt 220 besvarelser blev samlet ind med en samlet svarprocent på 55%. Denne svarprocent var en anelse højere, end den samlede svarprocent for fase 3, men samtidig en anelse lavere end svarprocenterne for fase 1 og fase 2.
Udviklingen af naboskabet.dk er nu gået i gang.
1. test.
KAB og Rådgivende Sociologer har udvalgt de afdelinger, hvor beboere inviteres til at deltage i interview og samtaler om deres boligområde og deres oplevelse af social kapital. På baggrund heraf et første udkast til spørgeskema til måling af social kapital. De udvalgte afdelinger er Friheden, Allégården, Boelholm og Søndermarken.
Første test af spørgeskemaet, som skal indgå i det endelige værktøj til måling af social kapital i boligområder, igangsættes i oktober 2004. Spørgeskemaet testes ved hjælp af flere metoder - først en række face-to-face tests, og dernæst gennem beboernes besvarelser af spørgeskemaet.
Beboerne vil kunne besvare spørgeskemaet ved direkte at udfylde det, hvis en medarbejder fra Rådgivende Sociologer ringer på deres dør med en touch-pc, ved selv at udfylde spørgeskemaet på en stationær touch-pc, der er opstillet på ejendomskontoret eller i fælleslokaler, ved at lade sige telefoninterviewe eller ved at få udleveret et link og password til spørgeskemaet, der også er tilgængeligt på internettet.
Dataindsamlingens samlede population var på i alt 2920 husstande. Ud fra listerne blev et tilfældigt udvalg af beboere kontaktet. Der blev foretaget i alt 958 opkald til beboerne, hvor der opnåedes kontakt. Det viste sig, at 45 af de kontaktede personer ikke havde kunnet besvare spørgeskemaet, fordi de ikke længere var bosiddende i et af de fire boligområder. Således blev stikprøven i alt på 913 kontaktede beboere. Der blev indsamlet 327 telefoninterview og 148 e-mail interview, hvilket i alt giver 475 svar og en samlet svarprocent på 52.
Derudover er der indsamlet svar fra i alt 46 beboere via dør-til-dør interviews og 17 svar via touch-pc'erne. Således er der samlet set indsamlet 538 svar fra beboerne. Det er ikke muligt at medtage besvarelserne fra dør-til-dør interviews og touch-pc'ere i beregningen af svarprocenten, da man ikke kender til det samlede antal mulige beboere, der kunne have besvaret spørgeskemaet på disse måder. Du kan læse mere om dataindsamlingen i den første delrapport under 'Rapporter'.
| Projekterne "Social kapital i boligområder" (2004-2006) og "Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk" (2006-2008) er resultatet af et samarbejde mellem Rådgivende Sociologer og KAB. Projekterne er finansieret af Realdania, Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Landsbyggefonden. |
