"Fra fødsel til død" - Familieministeriel politik og social kapital

Undersøgelsen 'Fra fødsel til død' havde to overordnede formål. Dels at foretage et omfattende litteraturstudium af de mulige problematikker relateret til seks radikale brud/overgange i et menneskes livsforløb (fødsel, fra hjem til pasning, barnet flytter hjemmefra, skilsmisse, pension og dødsfald). Dels efterfølgende at anvende social kapital tankegangen som et problemløsende og handlingsorienteret perspektiv i forhold til de problematikker, der via litteraturstudiet blev fremhævet som de mest betydningsfulde for familierne i forbindelse med de seks overgange/brud.

Baggrund

Tanken bag litteraturstudiet var, at familier er særligt udsatte i forbindelse med de nævnte brud og overgange. Selv ressourcestærke familier kan have svært ved at tackle de omvæltninger et brud fører med sig – og endnu sværere kan det selvfølgelig være for de familier, der i forvejen ikke har mange ressourcer. Derfor er det vigtigt at nå frem til en forståelse af, hvad det er for faktorer, der i særlig høj grad påvirker danske familiers robusthed. Denne forståelse vil være fundamental for, hvordan man bedst muligt kan ruste familierne til at gennemleve faser i livet med brud.

Social kapital og familien

At anlægge en social kapital-teoretisk vinkel på de vanskeligheder en familie måtte opleve i forbindelse med et brud eller en overgang,  tilføjer en ny dimension til mere traditionelle forståelser af, hvordan man sikrer familiernes robusthed. Hvor man traditionelt set har haft mest øje for, hvorledes økonomiske reguleringer påvirker rammevilkårene for familierne, giver social kapital-vinklen et nyt perspektiv til denne forståelse. Familiernes robusthed og velfærd afhænger nemlig ikke kun af de økonomiske ressourcer en familie har til rådighed, men i høj grad også om dens beholdning af social kapital. Hvis familien derimod kun har en lav grad af social kapital – forstået som netværk, tillid og normer – er den heller ikke særlig godt rustet til at håndtere de perioder, hvor der er modgang.

Social kapital-tilgangen kan derfor ikke anvendes som et plaster på såret - sårbare familier er afhængige af både økonomiske og sociale rammer. Social kapital er heller ikke noget der kan opnås fra den ene dag til den anden. Social kapital kan oparbejdes over tid, og denne proces kan faciliteres gennem offentlige tiltag.

At arbejde mod at styrke familiernes sociale kapital er en forebyggende indsats. Den sociale kapital skal derfor ses som en langsigtet strategi til håndtering af voldsomme brud og uventede begivenheder i familiernes liv.

Et eksempel der kan illustrere betydningen af social kapital kunne være den unge familie, der som de første i vennekredsen får et barn. Denne familie kan opleve en manglende forståelse for situationen blandt jævnaldrende venner, som derfor trækker sig tilbage, hvorfor netværket indskrænkes. Et svagt netværk vil betyde, at den unge familie har færre tillidsrelationer, hvorfor det kan være svært at få adgang til børnepasning, aflastning m.m., hvilket igen kan bidrage til at familien isoleres. Endvidere vil familien med svagt netværk have ringe adgang til sammenhænge, hvor der afstemmes normer mellem de individer som indgår.

Ved at se på familien ud fra en social kapital-tankegang bliver det synligt, hvordan familiens robusthed kan styrkes ved at tillade skjulte såvel som potentielle ressourcer at træde frem i familiernes interne eller eksterne netværk. Ved eksempelvis at inddrage frivillige og/eller familienære ressourcepersoner omkring familien vil der dels blive overført ressourcer fra det ene individ til det andet, dels vil der blive genereret ressourcer. I eksemplet med den unge familie vil etablering af mødregrupper og sundhedshuse gøre det muligt for familien at indgå i netværk, hvor der kan opstå nye tillidsprægede relationer. I netværket kan man aflaste hinanden, man kan spejle sig i andre i samme situation som en selv, etc., hvilket kan være afgørende for, hvordan familien håndterer overgangen fra kærester til forældre.

I undersøgelsen påpeges det blandt andet, at det offentlige spiller en uhyre vigtig rolle som facilitator af øgningen af familiernes sociale kapital. At generere social kapital i netværkene omkring familien kan altså ikke ske direkte, men derimod ved indirekte at sikre, at familiernes rammevilkår tillader familiernes sociale kapital at forøges.