Undersøgelse af sammenhængen mellem mobning og kriminalitet i folkeskolen

Projektets formål var at afdække, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kriminalitet og mobning i folkeskolen, samt at afdække relevante indsatsområder i forhold til mobning med henblik på at kunne reducere omfanget heraf. 

Projektet baserede sig dels på en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt forældre, børn og lærere, dels på en kvantitativ undersøgelse af ca. 2000 skoleelever fra 5. -10. klasse. Begge undersøgelser udgjorde baggrunden for det internetbaserede dialogværktøj, Mobbenøglen, til brug for alle landets skoleklasser. Mobbenøglen kan give klassens lærere input og vejledning til indsatsområder i forhold til mobning. Mobbenøglen er tilgængelig på DCUM’s hjemmeside.

DCUM og Rådgivende Sociologer var projektansvarlige for udviklingen af Mobbenøglen. Fra DCUM deltog centerleder Ole Juhl og konsulent Mia Malmstrøm og fra Rådgivende Sociologer deltog seniorrådgiver Torben Toft og rådgiver Marie Louise Widding i projektgruppen. Endvidere var der til projektet tilknyttet en følgegruppe bestående af professorerne Per Schultz Jørgensen, Flemming Balvig, Bjørn E. Holstein samt lektor Svend Kreiner. Følgegruppen fulgte løbende udviklingen af Mobbenøglen, bidrog med rådgivning og endvidere stod lektor Svend Kreiner for valideringen af spørgeskemaets skalaer.

Hvorfor inddrage den sociale kapital?

Rådgivende Sociologer opstillede i starten af projektet en række arbejdshypoteser. En af disse var, at den sociale kapital i klassen har en afgørende indflydelse på omfanget af mobning. Vi fokuserede på klassen og ikke hele skolen, da klassen er elevernes primære ramme i skolelivet i dagligdagen og i forhold til mobning. I udarbejdelsen af arbejdshypoteserne havde vi dog ingen formodning om, hvorledes den sociale kapital havde indflydelse på omfanget af mobning. Kunne den sociale kapital komme direkte til udtryk for eleverne igennem lærernes handlinger? Eller ville den sociale kapital være en mere subtil del af klassens sociale liv?

Disse spørgsmål blev undersøgt i projektets kvantitative undersøgelse. Undersøgelsen viste blandt andet, at den sociale kapital har en stærkere sammenhæng med de sociale spilleregler i klassen end den sammenhæng, der er mellem læreren og de sociale spilleregler. Undersøgelsen pegede således på, at lærerens direkte indflydelse på de sociale spilleregler er meget svag, men at sammenhængen mellem læreren og den sociale kapital er moderat. Det vil sige, at læreren har mulighed for at påvirke elevernes engagement i og accept af de sociale spilleregler gennem den sociale kapital. Og herved har læreren en mulighed for at påvirke omfanget af mobning, idet der er en moderat sammenhæng mellem de sociale spilleregler og det at mobbe en anden elev. Jo mere eleverne accepterer de sociale spilleregler, desto mere vil omfanget af mobning reduceres.

Det er således de sociale spilleregler, der har direkte indflydelse på omfanget af mobningen. Og graden af engagement og accept af disse bunder i den sociale kapital. Det er med andre ord i høj grad den sociale kapital i klasserne, der skal styrkes i arbejdet med at nedbringe omfanget af mobning.

Målingen af den sociale kapital

I projektet blev der arbejdet med den afgrænsende sociale kapital. Ønsket var at måle omfanget heraf ved at opstille en række spørgsmål, der blev omregnet til en valideret skala. Fordelene ved at bruge skalavalidering som metode var, at den sociale kapital ikke kun blev målt ud fra ét parameter (som fx tillid) men ud fra en række forskellige parametre, som tilsammen kan indfange definitionen på den afgrænsede social kapital.

Den kvantitative undersøgelse viste, at der var visse uhensigtsmæssigheder ved skalaen, der skulle måle social kapital. Visse af spørgsmålene var biased i forhold til køn, mens andre var biased i forhold til klassetrin. Der var m.a.o. en skævhed i forhold til henholdsvis køn og klassetrin, således at det eksempelvis var pigerne, der svarede positivt på visse spørgsmål, og drengene, der svarede negativt. Disse spørgsmål udgik derfor af skalaen og endnu en test af spørgeskemaet førte til en afklaring af, hvilke spørgsmål der skulle indgå i skalaen.

Endvidere viste skalavalideringen, at skalaen var præget af en høj grad af differentiel item funktion i forhold til både køn og klassetrin. Det vil sige, at der viste sig at være en bias i skalaen, når vi i analysen inkluderede klassetrin og køn, hvilket også den forrige skalavalidering viste. Samtidig viste skalavalideringen også, at disse to baggrundsvariable viste sig at modvirke hinanden. For at modvirke denne bias i skalaen, inkluderer skalaens beregning også en tabel med brobyggende testresultater (scores).

Det betyder eksempelvis følgende: En dreng fra 7. eller 8. klasse, der har opnået en score på social kapital skalaen på 6, skal have denne opgraderet til 9,05, mens en pige skal have den opgraderet til 7,34. En pige fra 9. eller 10. klasse, der har opnået en score på 14, skal have den opgraderet til 14,14, mens en dreng skal have den nedjusteret til 13,99. En dreng fra 5. eller 6. klasse, der har opnået en score på 14, skal have den nedjusteret til 13,87, mens der for pigens vedkommende ikke skal ske en justering. Således er justeringerne stærkest, når der er tale om en lav grad af social kapital, det vil sige, når eleven får en lav score på skalaen.