Spørgeskemaundersøgelser
I Rådgivende Sociologer gennemfører vi hyppigt spørgeskemaundersøgelser. Vi gennemfører alle de dele af processen som kunden har behov for - lige fra de indledende interviews, til spørgeskemakonstruktion, udsending, opfølgning og afrapportering.Vi kombinerer ofte forskellige metoder i vores undersøgelser for at sikre en høj svarprocent - det kan fx være i forbindelse med internetbaserede spørgeskemaundersøgelser, hvor vi har telefoninterviewere, der ringer respondenten op og minder om undersøgelsen eller tilbyder, at respondenten afgiver sine svar telefonisk.
Kunden har mulighed for at vælge om undersøgelsen skal gennemføres med papirspørgeskemaer eller elektronisk - eller en kombination af begge metoder.
Medlemsundersøgelser
Vi tilbyder medlemsorganisationer at gennemføre medlemsundersøgelser, som kan give en bedre forståelse af medlemmerne i organisationen og give en indgående viden om, hvad der karakteriserer medlemmerne og hvilke holdninger og værdier, der præger medlemmerne i organisationen.
Måske ønskes det fx at få tegnet et billede af de aktive medlemmer i organisationen: Hvorfor er de engageret i netop jeres organisation? Hvad skal der til for at holde på de aktive? Hvordan og hvor meget er de engageret? Og hvad skal der til for at få de ikke-aktive til at engagere sig?
Senest har vi gennemført medlemsundersøgelser for FTF og BUPL.
Kundetilfredshedsundersøgelser
Som virksomhed kan vi tilbyde kundetilfredshedsundersøgelser, som et led i arbejdet med at fastholde eksisterende kunder eller at tiltrække nye.
I vores kundetilfredshedsundersøgelser undersøges blandt andet tilfredshed, loyalitet og ønsker hos de eksisterende kunder, og udover at give jeres virksomhed en bedre forståelse af kundernes tilfredshed er vores kundetilfredshedsundersøgelser også proaktive: Hvad skal der til for at holde på kunderne?
Kundetilfredshedsundersøgelserne kan også bruges til at udskille en eller flere vigtige kundegrupper, som man vil lytte til fx i forbindelse med iværksættelse af eventuelle ændringer i serviceydelser, produkter mm.
